Mange danskere lider af D-vitamin mangel

Tabletter med D-vitamin er ligeså god en kilde til vitaminet som en omgang sollys. Fisk er også en kilde til D-vitamin men er ikke lige så effektiv og sikker.

Ifølge en nyere undersøgelse mangler 43 % af danskerne D-vitamin. Sundhedsmagasinet, DRs nye sundhedsprogram, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Programmet dokumenterede at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen. Desuden blev det demonstreret at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt. Hvad er måske er overraskende ved programmet er, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

 

Kort om Vitamin-D
Vitamin D er et fedtopløseligt prohormon som bliver produceret i huden når vi bliver udsat for sollys. Vitaminet er essentielt for vores helbred og har en effekt på mere end 200 gener i vores krop. D-vitamin har mange sundhedsfordele heriblandt vedligeholdelse af sunde knogler og tænder. Uden D-vitamin kan kroppen ikke optage den kalk (calcium) vi indtager via kosten. Desuden spiller vitaminet en rolle i insulin sekretionen og er med til at fremme et sundt immunforsvar. Videnskabelige studier peger desuden på, at D-vitamin også er med til at sikre et normalt blodtryk og et sundt hjerte.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vores blod indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter. Der er forskellige symptomer på D-vitaminmangel heriblandt træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre mere alvorlige følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med mangel på D-vitamin øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag Sundhedsmagasin designet et interessant eksperiment, hvor de ønskede at undersøge effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra Spies rejsebureau over en periode på 14 dage.

Klik her for se et kort uddrag af udseendelsen:

 

Mange deltagere manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev søsat, fik deltagerne målt deres niveau af vitaminet. Ud af 37 deltagere havde 16 et lavt D-vitaminniveau der lå under den officielle grænseværdi på 50 nmol/L. Disse 16 blev inddelt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 300 g fed fisk om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden.

Vitaminpiller var ligeså effektivt som solen
Eksperimentet viste, at alle tre forsøgsgrupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en delt førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Solgruppens deltagere var udstyret med lysfølsomme ure og i gennemsnit fik deltagerne 30 timers sol om ugen. Det var dog bemærkelsesværdigt, at en af deltagerne fra solgruppen ikke viste nogen forbedring af D-vitaminniveauet. Dette kunne måske skyldes, at denne person har været tildækket, opholdt sig i skyggen eller måske har anvendt en kraftig solcreme.

 

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

 

Kommentar til vitaminpillen i eksperimentet

I udsendelsen anvendte deltagerne en D-vitamin tablet. Selvom denne vitaminpille gav ligeså gode resultater som solen, så var det et bemærkelsesværdigt valg af brand set ud fra et farmaceutisk perspektiv. D-vitamin er som tidligere nævnt et fedtopløseligt stof som skal være i kontakt med fedt for at kunne blive opløst og dermed blive optaget effektivt af kroppen. Man kunne formentlig have opnået endnu bedre resultater i vitaminpillegruppen hvis man havde valgt D-vitamin i en olieopløsning. Kapsler med eksempelvis olivenolie er at foretrække, da olien fremmer optagelsen af D-vitamin i kroppen. På den måde er effekten ikke afhængig af, at man spiser tilskuddet sammen med et fedtholdigt måltid. Desuden var doseringen i vitaminpillerne på 10 µg, hvilket er en meget lav dosis.

 

Tilskud af D-vitamin er god for sundhedsøkonomien
I udsendelsen blev D-vitamin eksperten og overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er et stort beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

 

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måder at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis intensitet for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

 

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin. Det er dog de færreste danskere der drikker en liter mælk om dagen, så det kan virke mere bekvemt at tage et vitamintilskud til maden.

 

Se hele udsendelsen her: https://www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet/sundhedsmagasinet

Klik her for at søge mere om bioaktivt D-vitamin

 

4 thoughts on “Mange danskere lider af D-vitamin mangel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *