Overvægt er et samfundsproblem, siger syv ud af ti danskere

 

Det kan være svært at modstå det lette, søde quick-fix når man mangler energi og overskud

Overvægt anses som et problem for det danske samfund. Det siger et flertal af adspurgte danskere i en rapport som bl.a. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen er forfattere til. Rapporten belyser danskernes viden og holdninger om overvægt.

Faktisk siger 72% ud af ca. 5000 personer over 18 år at overvægt er et problem for samfundet. Dykker man længere ned i rapporten ser man at 81% af de adspurgte mener, at vi lever i et samfund, der gør det nemt at være inaktivt samt spise mere end hvad godt er. Så langt er de fleste enige om problemstillingen.

Men har overvægtige et personligt ansvar? Det mener tre ud af fire adspurgte i undersøgelsen, men det er den Danske Sundhedsstyrelse ikke enige i.

Ifølge Sundhedsstyrelsen, så viser erfaringer, at stigmatisering af overvægt kan blive begrænset, hvis flere får en bedre forståelse for, hvordan overvægt og svær overvægt opstår. Stigmatisering skal der gøres noget ved, for dette kan have alvorlige psykosociale og fysiske konsekvenser for den enkelte, fortæller styrelsen.

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Tatjana Hejgaard, siger bl.a. følgende om undersøgelsen: “Det er vigtigt at slå fast, at udvikling af overvægt ikke kun er den enkeltes ansvar, men også er bestemt af både samfundsmæssige forhold og den enkeltes levekår… Hertil kommer den tilbøjelighed til at tage på, som er generisk bestemt… Det er derfor også et samfundsansvar at være med til at forebygge overvægt i befolkningen og at arbejde på at reducere stigmatiseringen af dem, der lever med overvægt og svær overvægt”. [1]

 

Hvor mange er overvægtige og hvad er de helbredsmæssige konsekvenser?

Ifølge Sundhedsstyrelsens egne tal fra 2018 så er 51% af den voksne befolkning er overvægtige. Således er 34 procent moderat overvægtige, mens 17 procent er svært overvægtige. Det er normalt at man anvender BMI (Body Mass Index) som et praktisk mål for at vurdere graden af overvægt hos voksne. Man anvender også ofte taljemål som et supplement til BMI. Overvægt er ikke overraskende sundhedsskadeligt og de helbredsmæssige konsekvenser stiger med graden af overvægt [2]. Især svær overvægt er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdomme, fx type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for cancer, søvnapnø, ledsmerter i de mest belastede led, psykiske problemer samt fertilitetsproblemer.

 

Hvad kan vi gøre for at få mere sundhed og forebyggelse?

Sundhedogforebyggelse erklærer sig enig med Sundhedsstyrelsen i at stigmatisering skal undgås hvis vi skal komme overvægt til livs men dette løser ikke hele problemet.  Vi har alle naturligvis et kæmpe medansvar for at tage hånd om vores eget liv og sundhed – det er ikke nødvendigvis noget som staten skal løse for en. Sund kost og motion er for de fleste de vigtigste elementer til at opnå en sund vægt.

Her vil jeg anbefale min side: Hvad er en sund diæt?

 

Stabilt blodsukker kan hjælpe

Lavt blodsukker er noget vi alle oplever fra tid til anden. Den lette, hurtige løsning er en sød snack som straks får blodsukkeret op. Effekten er dog ganske kortvarigt da ens blodsukker kort efter vil komme hurtigt ned igen, og måske endnu lavere end før man spiste sin snack. Så kan man spise sig endnu en snack også kommer op igen. Op og ned og op. Ustabilt blodsukker kan være svært at bryde, især hvis man allerede er afhængig af det hurtige fix. Det er svært at komme uden om mineralet chrom, når emnet handler om kroppens regulering af blodsukkeret.

Jeg har tidligere skrevet to artikler om dette emne som jeg kan henvise til her:

Så let undgår du ustabilt blodsukker

Vigtig viden om dit blodsukker

 

Hvad mener du? Er overvægt vores eget ansvar? Del din mening nedenfor eller deltag i debatten på min Facebookside

Kunne du lide denne artikel? Del din mening nedenfor eller deltag i debatten på min Facebookside

 

Referencer

[1] https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Danskernes-viden-om-og-holdninger-til-overvaegt-og-sundhed

[2] https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/92e34f6d5d94489f803c677fe757c3c2.ashx#:~:text=%E2%88%92%2051%20procent%20af%20den%20voksne,17%20procent%20er%20sv%C3%A6rt%20overv%C3%A6gtige.

 

 

 

Selen kan bekæmpe kræft og måske knække den kedelige kurve

Paranødder er rige på selen, magnesium og calcium. En paranød indeholder 12 og 25 µg selen.

Selvom kræftbehandlingen er blevet bedre, er det ikke lykkedes at knække kræftkurven. Tværtimod. For stadig flere rammes af den frygtede sygdom. Derfor behøver vi fokus på sporstoffet selen, som har flere virkningsmekanismer mod kræft. Hvis vi vel at mærke får nok og i en form, som kroppen kan udnytte optimalt.

I følge tal fra den nordiske database NORDCAN vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 % inden for de kommende år, og kræft er nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Selvom der er flere årsager til kræft, ser det ud til, at mangel på selen, er en væsentlig og overset faktor.

Europa har lavt indtag af selen

Jorden i Europa er generelt fattig på selen, og intensive dyrkningsmetoder har udpint jorden yderligere. Manglende indtag af fisk og indmad bidrager til et faldende indtag. Det anslås, at omkring 20 % af den danske befolkning indtager mindre selen end myndighedernes anbefalinger, som er 55 mikrogram om dagen. I mange andre lande som USA, Canada og Japan ligger det naturlige indtag gennem kosten flere hundrede procent højere og tæt på de 200 mikrogram, som deltagere har fået i adskillige forsøg.

Vidste du, at man tilsætter selen til landbrugsjorden i Finland, fordi myndighederne er klar over, at befolkningen mangler det vigtige mineral?

Vidste du at landmænd i årtier har givet deres husdyr tilskud med selen for at forebygge alvorlige mangelsygdomme, da sunde dyr er lig med en sund økonomi?

Organisk selengær har dokumenteret effekt

Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark i det såkaldte NPC studie (National Prevention of Cancer), at tilskud med 200 mikrogram selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer med 46-63 % og reducere risikoen for kræftdødsfald med 50 %. I praksis vil det betyde, at millioner af mennesker kan undgå eller overleve den frygtede sygdom.
Resultaterne af undersøgelsen var så epokegørende, at den blev stoppet før tid. Det skyldes, at man af hensyn til placebogruppen, der ikke fik tilskud med selengær, anså det for etisk uforsvarligt at fortsætte. Gad vide om resultaterne havde været endnu mere overbevisende, hvis studierne var forsat?

Tilskud med ren selenmethionion virker ikke – selengær indeholder mange vigtige forbindelser

Der henvises desværre ofte til det påkaldte SELECT studium, hvor man også gav tilskud med selen samt E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. Det skyldes blandt andet, at forskerne gav selentilskud i form af selenmethionin, der i modsætning til selengær ikke har vist særlige resultater mod kræft. Og desuden var E-vitaminet syntetisk, som heller ikke har nogen gavlig effekt mod kræft, ifølge nyere forskning.
Derfor er det misvisende, at SELECT studiet bruges til at fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde derimod oplyse, at tilskud med selenmethionin ikke kan forventes at have nogen effekt, og i stedet anbefale tilskud med selengær. Det er næsten kriminelt ikke at anbefale selengær, når man nu kender til de mange gavnlige effekter.

Selenstatus har stor forebyggende effekt mod kræft

Der går ofte 10-15 år, fra den første celle muterer (bliver forandret) til svulster kan observeres. Samtidig gør mangel på selen cellerne mere sårbare, så de lettere muterer og lettere spreder sig i kroppen.
Flere større undersøgelser afslører, at forskellen i blodets selenindhold mellem kræftpatienter og raske eksisterer længe før, sygdommen viser sig. Da kræft ofte er mange år om at udvikle sig, er selen derfor en livsvigtig brik i den langsigtede forebyggelse.

Faktaboks: Selen får kræftceller til at begå selvmord og droppe spredning

De forskellige selenholdige proteiner modvirker to særlige kendetegn for kræftceller. Det ene er kræftcellernes formidable evne til at danne nye blodkar under spredning. Det andet er kræftcellernes manglende evne til at begå programmeret selvmord kaldet apoptose. Det er en proces, som normale celler bør gøre, når de ikke længere er funktionsdygtige.

Til kvinder: Forebyg brystkræft og øg chancerne for at overleve sygdommen

Der er også observeret en forskel i blodets selenindhold mellem brystkræftpatienter og raske, længe før sygdommen viser sig. Da brystkræft i dag rammer én ud af ni danske kvinder, fortjener selen et fokus, der trænger igennem. Både i forebyggelsen og diverse kampagner.
Kvinder med brystkræft øger desuden deres chance for at overleve, hvis de før sygdommen har indtaget mere selen end kvinder, der kun har indtaget lidt selen gennem kosten. Dette er konklusionen af et svensk studie, hvor der deltog 3.146 kvinder med brystkræft.

Til mænd: Selen beskytter mod prostatakræft

Ifølge en undersøgelse fra DTU, Danmarks Tekniske universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selen sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens anbefalede daglige tilførsel på 55 mikrogram.

I Danmark er der kun et enkelt godkendt selen-håndkøbslægemiddel til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 200 mikrogram. Det svarer til to tabletter.

Selen styrker kroppens immunforsvaret

Forskere fra Københavns Universitet har udført et nyere studie, som afdækker, hvordan selenforbindelsen methylselenol hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Ved modermærkekræft, prostatakræft og visse former for leukæmi producerer cellerne alt for store mængder af nogle stoffer kaldet NKG2D, der overaktiverer, forvirrer og udmatter immunforsvaret, og på sigt medvirker til kroppens sammenbrud.
Ifølge de danske forskere modvirker selenforbindelsen methylselenol både den uhæmmede produktion NKG2D og den sygelige transport i blodbanen.

Sådan beskytter selen mod kræftfremkaldende stoffer

De fleste kræftfremkaldende stoffer har det fællestræk, at de enten optræder som frie radikaler eller foranlediger kroppen til at danne frie radikaler. De frie radikaler er nogle aggressive iltforbindelser, der kan beskadige cellernes dna.
I denne forbindelse fungerer selenholdige proteiner kaldet GPX som kraftige antioxidanter, der beskytter cellerne og deres dna mod frie radikaler. Andre selenforbindelser neutraliserer kræftfremkaldende miljøgifte som kviksølv. Og selenforbindelsen selenoprotein P kan reparere dna skader og dermed forhindre, at cellerne udvikles til kræftceller.

Faktaboks: Selens seks mekanismer mod kræft

  • Kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler
  • Reparerer dna skader
  • Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
  • Får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
  • Bidrager til et velfungerende immunforsvar
  • Regulerer dannelsen af stoffer, der kan overstimulere immunforsvaret

 

Vil du læse mere om organisk selengær?

 

Referencer

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association. 1996

Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012.

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.

Heath, J.C. et al: Dietary selenium protects against selected signs of aging and methylmercury exposure. Neurotoxicology, 2010.

Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002.

Dansk jordbrugsforskning. Selenanvendelse i dansk landbrug. 2006.