Efterhånden som vi vender tilbage til en hverdag som før Corona, så begynder social kontakt og forkølelser igen at blive normalt. En TikTok video er gået viralt hvor en person putter hvidløg op i sin næse som en måde at bekæmpe forkølelse på. Dette er bare en af mange ting som folk forsøger sig med for at få bugt med en ubelejlig forkølelse. Her kigger vi på hvad der er op og ned
- Kan man blive forkølet af at blive kold?
Forkølelser forekommer oftere om vinteren end om sommeren. Ligesom ved andre øvre luftvejsinfektioner (dem i næsen, halsen og luftrør) så skyldes disse ofte virusser. Der er faktisk sandhed i at man kan blive forkølet ved at blive kold fordi temperaturændringerne kan påvirke slimhinderne i næse, hals og luftveje negativt. Dette kan muligvis betyde at en forkølelsesvirus har lettere ved at inficere cellerne [1]. Dog er hovedårsagen til at vi oftere får en omgang forkølelse at vi rykker tættere sammen og bruger mere tid indenfor om vinteren. Dette skaber gode forhold iht. at smitte.
- Hjælper det at putte hvidløg i næsen?
En TikTok video involverer at sætte et fed hvidløg op i næsten fordi det virker som et naturligt adrenergika (midler som virker på sygdomme i næse og bihuler, eng: decongestant). Dette påstås i hvert fald på det populære medie, som stammer fra Kina. Ved at putte noget op i næsten så blokerer man for flowet af slim, og når man så fjerner dette igen, så starter flowet igen og slimen begynder at dryppe ud af næsen. Dette er ikke en god idé. For det første så hjælper slim med at fange og fjerne bakterier og virusser som kommer ind i næsen men slimen indeholder også antistoffer og kan reducere hvor smitsomme virusser er. For det andet så kan man ødelægge slimhinderne, og dette kan føre til blødninger i næsen og hvidløget kan også sætte sig fast. Til sidst skal det nævnes at hvidløg indeholder en række kemiske forbindelser som kan irritere næsen. Derfor kan det ikke anbefales at putte hvidløg op i næsen. [2]
- Kan urter forebygge forkølelse?
Forskellige urter bliver ofte udråbt til at kunne forhindre eller forkorte en forkølelse. Echinacea bliver tit nævnt i den sammenhæng. Nogle videnskabelige studier har fundet at denne urt har en lille forebyggende effekt mod forkølelse. Dog viser den samlede evidens ikke umiddelbart nogen statistisk signifikant effekt [3]. Gurkemeje er også flere steder blevet nævnt som et middel mod forkølelse men også her mangler der studier til at underbygge denne påstand.
- Hjælper C-Vitamin mod forkølelse?
Den nobelprisvindende forsker, Linus Pauling, er kendt for hans tese om at C-vitamin i høje doser kan være effektivt mod mange virale infektioner [4]. Et Cochrane review (en grundig gennemgang af alle relevante studier) viste, at C-Vitamin i sig selv ikke kunne forhindre folk i at blive forkølet. Men faktisk viste reviewet at man muligvis kan forkorte længden af sin forkølelse ved at tage C-vitamin. Da C-vitamin i doser på omkring 200 milligram anses som sikkert så kunne dette være en strategi i kampen mod forkølelsen. [5]
- Hjælper D-Vitamin mod forkølelse?
D-vitamin er gået fra blot at være et solskinsvitamin associeret med knoglesundhed til nu at være forbundet med reduceret risiko for altmuligt, lige fra hjertekarsygdomme, diabetes og virusser. Dette har medvirket til en stor interesse af D-vitamin som en metode til at holde influenzaer i skak. Senest har der også været meget omtale i forbindelse med COVID-19.
Videnskabelige eksperimenter viser at D-vitamin er vigtigt for at støtte immunforsvaret, og immunforsvaret er essentielt for at kunne bekæmpe virale infektioner [6]. Det kan være et problem at nogle folk har utilstrækkelige niveauer af D-vitamin i blodet. Når vi er ude i solen om sommeren producerer kroppen selv D-vitamin, hvis vi ikke er dækket helt til med tøj, hat og solcreme. Om vinteren kommer mange ofte i underskud da solen ikke er ligeså stærk som om sommeren. Derfor anses det som sandsynligt at man kan forebygge forkølelser ved at tage ekstra D-vitamin i vinter halvåret, som også er anbefalet af de Engelske myndigheder [7]
- Hvad med kyllingesuppe?
Kyllingesuppe er også blevet anvendt i generationer til at behandle forkølelser, ligesom det også er tilfældet med honning. Der er måske noget om snakken at det kan lindre symptomerne, men der er ikke meget videnskab som kan støtte tesen om at forkølelser går hurtigere over vha. suppe og honning. Det vand som man får igennem suppen er med til at sikre at man forbliver hydreret, hvilket faktisk kan være svært når man er syg. Desuden kan den varme suppe være med til at lindre en smule men videnskaben er til dato ikke overbevisende [8]
Konklusion
Det kan måske være en fordel at sikre man får nok med D-vitamin og C-vitamin. Det skader bestemt ikke og koster ikke det store at sikre tilstrækkelige niveauer af disse vitaminer. D-pearls fx er et billigt og effektivt tilskud med god absorption. C-vitamin kan man få mange steder men hvis man skal have en god dosis som samtidig er skønsom mod maven, så er den fra Pharma Nord god. Andre metoder skal man holde sig fra, fx at putte hvidløg op i næsen. Hvis man får en omkring forkølelse er det fortsat vigtigt at få hvilket kroppen og drikke rigeligt med væske
Kunne du lide denne artikel? Giv gerne din mening til denne nedenfor i kommentarfeltet. Dele af artiklen her er en dansk gengivelse fra en engelsk artikel fra theconversation.com [9].