Seks populære påstande om forkølelser: hvad er op og ned?

Pas på med hvidløg op i næsen. Det virker ikke og kan også være ret ubehageligt

Efterhånden som vi vender tilbage til en hverdag som før Corona, så begynder social kontakt og forkølelser igen at blive normalt. En TikTok video er gået viralt hvor en person putter hvidløg op i sin næse som en måde at bekæmpe forkølelse på. Dette er bare en af mange ting som folk forsøger sig med for at få bugt med en ubelejlig forkølelse. Her kigger vi på hvad der er op og ned

  1. Kan man blive forkølet af at blive kold?

Forkølelser forekommer oftere om vinteren end om sommeren. Ligesom ved andre øvre luftvejsinfektioner (dem i næsen, halsen og luftrør) så skyldes disse ofte virusser. Der er faktisk sandhed i at man kan blive forkølet ved at blive kold fordi temperaturændringerne kan påvirke slimhinderne i næse, hals og luftveje negativt. Dette kan muligvis betyde at en forkølelsesvirus har lettere ved at inficere cellerne [1]. Dog er hovedårsagen til at vi oftere får en omgang forkølelse at vi rykker tættere sammen og bruger mere tid indenfor om vinteren. Dette skaber gode forhold iht. at smitte.

  1. Hjælper det at putte hvidløg i næsen?

En TikTok video involverer at sætte et fed hvidløg op i næsten fordi det virker som et naturligt adrenergika (midler som virker på sygdomme i næse og bihuler, eng: decongestant). Dette påstås i hvert fald på det populære medie, som stammer fra Kina. Ved at putte noget op i næsten så blokerer man for flowet af slim, og når man så fjerner dette igen, så starter flowet igen og slimen begynder at dryppe ud af næsen. Dette er ikke en god idé. For det første så hjælper slim med at fange og fjerne bakterier og virusser som kommer ind i næsen men slimen indeholder også antistoffer og kan reducere hvor smitsomme virusser er. For det andet så kan man ødelægge slimhinderne, og dette kan føre til blødninger i næsen og hvidløget kan også sætte sig fast. Til sidst skal det nævnes at hvidløg indeholder en række kemiske forbindelser som kan irritere næsen. Derfor kan det ikke anbefales at putte hvidløg op i næsen. [2]

  1. Kan urter forebygge forkølelse?

Forskellige urter bliver ofte udråbt til at kunne forhindre eller forkorte en forkølelse. Echinacea bliver tit nævnt i den sammenhæng. Nogle videnskabelige studier har fundet at denne urt har en lille forebyggende effekt mod forkølelse. Dog viser den samlede evidens ikke umiddelbart nogen statistisk signifikant effekt [3]. Gurkemeje er også flere steder blevet nævnt som et middel mod forkølelse men også her mangler der studier til at underbygge denne påstand.

  1. Hjælper C-Vitamin mod forkølelse?

Den nobelprisvindende forsker, Linus Pauling, er kendt for hans tese om at C-vitamin i høje doser kan være effektivt mod mange virale infektioner [4]. Et Cochrane review (en grundig gennemgang af alle relevante studier) viste, at C-Vitamin i sig selv ikke kunne forhindre folk i at blive forkølet. Men faktisk viste reviewet at man muligvis kan forkorte længden af sin forkølelse ved at tage C-vitamin. Da C-vitamin i doser på omkring 200 milligram anses som sikkert så kunne dette være en strategi i kampen mod forkølelsen. [5]

  1. Hjælper D-Vitamin mod forkølelse?

D-vitamin er gået fra blot at være et solskinsvitamin associeret med knoglesundhed til nu at være forbundet med reduceret risiko for altmuligt, lige fra hjertekarsygdomme, diabetes og virusser. Dette har medvirket til en stor interesse af D-vitamin som en metode til at holde influenzaer i skak. Senest har der også været meget omtale i forbindelse med COVID-19.

Videnskabelige eksperimenter viser at D-vitamin er vigtigt for at støtte immunforsvaret, og immunforsvaret er essentielt for at kunne bekæmpe virale infektioner [6]. Det kan være et problem at nogle folk har utilstrækkelige niveauer af D-vitamin i blodet. Når vi er ude i solen om sommeren producerer kroppen selv D-vitamin, hvis vi ikke er dækket helt til med tøj, hat og solcreme. Om vinteren kommer mange ofte i underskud da solen ikke er ligeså stærk som om sommeren. Derfor anses det som sandsynligt at man kan forebygge forkølelser ved at tage ekstra D-vitamin i vinter halvåret, som også er anbefalet af de Engelske myndigheder [7]

  1. Hvad med kyllingesuppe?

Kyllingesuppe er også blevet anvendt i generationer til at behandle forkølelser, ligesom det også er tilfældet med honning. Der er måske noget om snakken at det kan lindre symptomerne, men der er ikke meget videnskab som kan støtte tesen om at forkølelser går hurtigere over vha. suppe og honning. Det vand som man får igennem suppen er med til at sikre at man forbliver hydreret, hvilket faktisk kan være svært når man er syg. Desuden kan den varme suppe være med til at lindre en smule men videnskaben er til dato ikke overbevisende [8]

Konklusion

Det kan måske være en fordel at sikre man får nok med D-vitamin og C-vitamin. Det skader bestemt ikke og koster ikke det store at sikre tilstrækkelige niveauer af disse vitaminer. D-pearls fx er et billigt og effektivt tilskud med god absorption. C-vitamin kan man få mange steder men hvis man skal have en god dosis som samtidig er skønsom mod maven, så er den fra Pharma Nord god. Andre metoder skal man holde sig fra, fx at putte hvidløg op i næsen. Hvis man får en omkring forkølelse er det fortsat vigtigt at få hvilket kroppen og drikke rigeligt med væske

 

Kunne du lide denne artikel? Giv gerne din mening til denne nedenfor i kommentarfeltet. Dele af artiklen her er en dansk gengivelse fra en engelsk artikel fra theconversation.com [9].

Read more

Ny forskning viser igen en sammenhæng mellem D-vitamin og COVID-19

Indtil der kommer en sikker og effektiv vaccine mod Coronavirus (COVID-19) bør man gøre, hvad man kan, for at finde andre effektive midler mod virus. Et nyt studie peger på, at D-vitamin måske kan være en billig og enkel metode til at sikre sig.

D-vitamin kan måske beskytte mod coronavirus

Studiet viste, at højere niveauer af D-vitamin måske kan sænke risikoen for at blive testet positiv for COVID-19. Forskningsartiklen, som bl.a. er skrevet af verdens ledende D-Vitamin forsker, Michael F. Holick, er blevet offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE.

Studiet inkluderer testdata fra mere end 190.000 personer i 50 amerikanske stater. Det er med andre ord et meget stort studie med et solidt datagrundlag som er inkluderet i forskernes artikel.

Resultatet viste et såkaldt omvendt forhold mellem indholdet af D-vitamin i blodet og positive analysesvar på COVID-19, se figur nedenfor.

Sammenhæng mellem positive analysesvar på COVID-19 (angivet i procent) og indholdet af D-vitamin i blodet på testpersonerne.
Reference til figur: https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0239252

Men hvad betyder dette? Helt enkelt betyder det, at flere personer med lavt D-vitamin i blodet blev testet positiv for corona i forhold til de personer som havde et højere indhold af D-vitamin i blodet.

Et lavt D-vitamin niveau er når en person har mindre end 20 ng/mL D-vitamin i blodet, hvilket svarer til 50 nmol/L*.

*Indskudt bemærkning fra Sundhedogforebyggelse: ng/mL = nanogram/milliliter, nmol/L = nanomol/Liter. Sidstnævnte enhed er hvad vi typisk anvender i Danmark.

I studiet var der 54% flere der testede positiv for coronavirus blandt personer med lavt D-vitamin, sammenlignet med dem, der havde et D-vitaminniveau på mellem 30-34 ng/mL, svarende til 75-85 nmol/L. Risikoen for at få en positiv coronatest fortsatte med at falde indtil et D-vitamin niveau på 137 nmol/L var nået. Derefter var der ikke yderligere forbedring.

Forskerne kalder resultatet for ”ikke overraskende” da man tidligere har observeret lignende sammenhænge mellem D-vitamin og andre virussygdomme, fx influenza. Det får derfor forskerne til at antyde, at et tilskud af D-vitamin kan være med til at reducere respiratoriske sygdomme, især iblandt folk med lavt D-vitamin i blodet.

Forskerne nævner, at studiet har en begrænsning da studiet er retrospektivt og ikke et klinisk, randomiseret studiet. Retrospektive studier er generelt dårligere til finde årsagssammenhænge, hvilket betyder man ikke med sikkerhed kan sige om D-vitamin faktisk giver lavere risiko for at få corona eller om corona giver lavere D-vitamin niveau.

Konklusionen fra Michael Holick og co. er at man bør undersøge D-vitamins rolle i at reducere risikoen for at få corona i et kontrolleret, klinisk studie. Hvis man kan påvise at D-vitamin kan reducere risikoen for at få corona, så har vi et enkelt og billigt våben til at bekæmpe virus, især for dem med D-vitaminunderskud.

Hvor længe skal vi vente?

Mange læger vil grangiveligt påstå at der ikke findes dokumentation for at D-vitamin kan hjælpe mod corona, hvilket teknisk set er korrekt, hvis man kigger på årsagssammenhæng. Men dertil vil jeg tage en mere pragmatisk tilgang: De fleste danskere mangler D-vitamin, især om vinteren, så det skader ikke med et tilskud D-vitamin.

Professor MSO ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Susanne Gjedsted Bügel, har udtalt til DR.dk at netop D-vitamin er noget, vi godt kan overveje i vinterhalvåret:

”Hvis du er i tvivl, om du får d-vitamin nok, kan du spise en tablet på 10 mikrogram hver dag eller 20 mikrogram hver anden dag. Jeg plejer at anbefale, at man i så fald gør det fra omkring efterårsferien og frem til påske”.

Som en afsluttende bemærkning vil jeg huske læseren på at hvis man tager D-vitamin som tilskud, så skal det være i en olie for at sikre god optagelighed. En tablet som tages med vand har ikke særlig god optagelighed. Herimod er en kapsel med olie langt bedre hvis man vil være sikker på at tilskuddet øger D-vitamin indholdet i blodet.

Google søgning: dvitamin høj optagelighed olie

Referencer

[1] https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0239252

[2] https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/d-vitamin-bliver-udraabt-som-middel-mod-covid-19-men-holder-det

Mulig sammenhæng mellem D-vitaminmangel og COVID-19

Sunde niveauer af D-vitamin spiller formentligt en rolle i at sænke risikoen for at få coronavirus. Dette er konklusionen af en undersøgelse som fornyeligt blev publiceret af Uchicago Medicine.

D-vitamin kan måske beskytte mod coronavirus

En ny undersøgelse foretaget af forskere ved University of Chicago Medicine fandt en potentiel sammenhæng mellem D-vitaminmangel og risikoen for at få coronavirus.

Forskere undersøgte 489 patienter og fandt frem til at dem, som var i underskud af D-vitamin og ikke fik behandling, havde næsten dobbelt så høj tilbøjelighed til at få COVID-19 sammenlignet med patienter med normale niveauer af D-vitamin.

“D-vitamin er vigtig for immunsystemets funktion, og det har tidligere vist sig, at D-vitamin nedsætter risikoen for virale luftvejsinfektioner,” sagde David Meltzer, MD, PhD og chef for hospitalsmedicin ved UChicago Medicine samt hovedforfatter af Studiet. “Vores statistiske analyse antyder, at dette også kan være tilfældet for COVID-19-infektionen.”

Patienterne, der var involveret i undersøgelsen, fik målt deres D-vitaminindhold inden for et år før de fik foretaget en COVID-19-test.

Undersøgelsen indikerede desuden at halvdelen af amerikanere har mangel på D-vitamin. Frekvensen af registrerede med underskud af D-vitamin er endnu større i afroamerikanere og latinamerikanere samt i områder hvor sollys er begrænset året rundt, fx Chicago.

“At forstå, om behandling af D-vitaminmangel ændrer COVID-19-risikoen, kan være af stor betydning lokalt, nationalt og globalt,” sagde Meltzer.

Ifølge forskere kan regeringers opfordring til at blive hjemme givetvis reducere spredningen af ​​COVID-19 men også sænke ens soleksponering, hvilket potentielt kan øge behovet for et tilskud af D-vitamin D.

”D-vitamin er billigt, generelt meget sikkert at tage” udtalte Meltzer.

Tilskud af D-vitamin også relevant i Danmark

Sollys fra midten af august til midten af maj har ikke styrke nok på de danske breddegrader til at vi kan danne nok D-vitamin i huden, hvorfor tilskud kan være relevant for de fleste. Alder, hudfarve og anvendelse af solcreme er tidligere blevet påvist at kunne påvirke vores evne til at omdanne solens stråler til D-vitamin.

Solskin om sommeren, hvor solens UV-B-stråler har styrke nok til at danne D-vitamin i huden er en oplagt kilde. Desværre har sommeren i år været forholdsvis beskeden hvor især juli var et lavpunkt. Juli endte med at være den koldeste juli måned i 22 år med kun 170 timer hvor normalen ifølge DMI ligger på 242 timer. Herudover valgte mange danskere at holde ferie i Danmark i år hvilket formentligt betyder at mange kommer til at gå ind i vintermånederne med lave D-vitamin niveauer.

Derfor må den mest pålidelige og stabile metode til at sikre et sundt D-vitamin niveau nok være at tage et kosttilskud.  Kapsler med D3 vitamin opløst i olivenolie er blandt de mest foretrukne løsninger til voksne for sikre god optagelse i kroppen.

D-vitamin tilskud med god optagelighed

 

Link til andre artikler med fokus på D-vitamin og COVID-19:

Forskning tyder på gavn af D-vitamin mod Corona-virus

Mørkhudede danner mindre D-vitamin

Mange danskere lider af D-vitamin mangel

Reference

JAMA Netw Open. 2020;3(9):e2019722. doi:10.1001/jamanetworkopen.2020.19722

Kort nyt: God sikkerhedsprofil på D-vitamin

Nu har en gruppe forskere fra New Zealand dokumenteret en høj sikkerhed ved indtagelse af højdosis D-vitamin i en periode på flere år.

Indtagelse af fedtopløselige vitaminer har i mange år været fulgt op af advarsler om farene ved at overdosere dem. Alt kan naturligvis overdoseres, også fedtopløselige vitaminer, men det ser efterhånden ud som om, der skal ekstraordinære tiltag til for at pådrage sig skader fra indtagelse af denne type vitaminer. A-vitamin og E-vitamin står tilbage som de eneste fedtopløselige vitamin, hvor risikoen for at få for meget stadig er mest reel.

 

Formået med undersøgelsen, som var randomiseret, dobbelt-blindet og placebokontrolleret, var at dokumentere sikkerheden af vitamin D3 givet i en høj dosering over en længere periode. Forskerne fik deres data fra en undersøgelse med 5108 personer i alderen 50 – 84 år fra New Zealand. Halvdelen af deltagerne fik D3-vitamin i form af 100.000 internationale enheder (2500 mikrogram) en gang om måneden, og den anden halvdel af deltagerne fik placebokapsler en gang om måneden i gennemsnitligt 3,3 år, fra 2,5 år til 4,2 år. Alle deltagere besvarede desuden et månedligt spørgeskema, som handlede om de oplevede nogen bivirkninger i forbindelse med indtagelse af kapslerne. Ingen af deltagerne vidste, om de fik D-vitamin-kapsler eller placebo-kapsler.

 

Resultater

Resultatet af undersøgelsen viste, at 419 deltagere (16,5%) fra D-vitamingruppen havde rapporteret om mindst en bivirkning. I placebogruppen havde 399 deltagere (15,8%) rapporteret om mindst en bivirkning. Altså næsten det samme. Forskellen er da heller ikke statistisk signifikant, hvilket vil sige, at den kan bero på et tilfældigt udsving.

Det var de samme ting D-vitamin- og placebogruppen rapporterede som bivirkninger, dvs. luftvejsinfektioner, symptomer fra mave-tarmkanalen, uspecifik træthed, svimmelhed, hudproblemer samt ubehag af ukendt årsag. Den hyppigst rapporterede bivirkning var imidlertid smerte, som blev rapporteret af 3,1% af deltagerne i D-vitamingruppen og af 3,4% af deltagerne i placebogruppen.

Forskerne konkluderede, at tilskud på 100.000 internationale enheder (2500 µg) D3-vitamin i gennemsnitligt 3,3 år ikke havde indflydelse på deltagerne bivirkningsprofil.

 

Det synes vigtigt ikke at komme i underskud af D-vitamin

Jeg har tidligere skrevet om D-vitamin her på bloggen, som kunne være interessant at genbesøge.

Mange danskere lider af D-vitamin mangel

D-vitamin kan redde patienter med brystkræft

D-vitamin kan forebygge sygdomme

Reference

Scragg R, Khaw K, Toop L, et al. Monthly High-Dose Vitamin D Supplementation and Cancer RiskA Post Hoc Analysis of the Vitamin D Assessment Randomized Clinical TrialJAMA Oncol. Published online July 19, 2018. doi:10.1001/jamaoncol.2018.2178

D-vitamin kan forebygge sygdomme

D-vitamin i mælk kan være en af vejene at gå, men det giver også falsk tryghed.

Ifølge en stor, engelsk undersøgelse kan vi blive ramt mindre af influenza og forkølelse, hvis der tilføjes D-vitamin i dagligdags fødevarer. Forsøget med næsten 11.000 personer viste, at samfundet ville kunne spare mange penge, forebygge dødsfald og reducerer risikoen for sygdomme som forkølelse og influenza. [1]

Hovedforskeren bag studiet udtalte i forbindelse med studiet: ”D-vitaminberigede fødevarer kan give faste, små indtag af D-vitamin, hvilket praktisk talt har udryddet alvorlig D-vitaminmangel i flere lande” [2]

Læs mere om undersøgelsen på Helsedebatten og Healthandscience

For lidt D-vitamin øger dødeligheden

Det er langt fra første gang, at D-vitamin kommer i fokus. I 2014 viste en stor dansk undersøgelse med 100.000 danskere involveret, at personer med lavt niveau af D-vitamin i blodet hyppigere udvikler dødelige sygdomme, end mennesker med normale niveauer. Studiet nævnte dog ikke noget omkring, hvordan man kunne undgå den øgede dødelighed. [3]

 

Skal vi tilsætte D-vitamin i vores fødevarer eller giver det falsk tryghed?

Tidligere undersøgelser viser, at danskerne generelt er meget skeptiske overfor berigede fødevarer. Ifølge overlæge, Henrik Hey, er berigelse af fødevarer som bl.a. mælk, dog ikke løsningen til at imødekomme danskernes mangel på det vigtige vitamin, idet D vitamin i mælk, ifølge ham, giver falsk tryghed. Dette har han tidligere begrundet med, at det slet ikke dækker det daglige behov. Mælk, beriget med d-vitamin, indeholder ca. 0,75 mikrogram per 100 mL. Det betyder, at de danskere, der drikker en halv liter mælk dagligt, som Fødevarestyrelsen anbefaler, vil indtage 3,75 mikrogram d vitamin. Det skønnede daglige behov ligger cirka ti gange højere. Tidligere undersøgelser fra Sygehus Lillebælt, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, viser, at cirka 40 procent af den voksne danske befolkning ligger på niveauer under 50 nmol/l i blodet.  [4]

 

Danner vi D-vitamin om vinteren?

Svaret er enkelt, nej. Først og fremmest er det meget svært at få nok D-vitamin igennem maden. Ydermere er mængden af sol på på vores krop for lille i de mørke tider. Hvis man vil danne tilstrækkeligt D-vitamin vha. solen, så skal man mindst 3 gange om ugen opholde sig i solen iført en T-shirt og shorts, uden anvendelse af solcreme. Det er et faktum at, hvis du bærer solcreme, hele din krop er dækket af tøj eller at UV indekset er 2 eller lavere, så vil man ikke danne nok D-vitamin [5]. På en skyfri dag i Danmark ligger UV indekset på 1. Så selv hvis man opholdte udendørs sig i sommertøj, så ville man ikke danne nok D-vitamin.

Det er værd at kende sin hudtype, så man ved, hvor længe man skal opholde sig i solen for at få dannet nok D-vitamin. Det er muligt at beregne sin hudtype vha. dette link. Jeg vil tage mig selv som et eksempel: Om sommeren ligger UV indekset ca. på 7 ifølge DMI [6], min hudtype er ifølge linket 4 – det vil sige, at jeg skal opholde mig i solen i 20-30 minutter, ubeskyttet vel og mærke.

 

D-vitamin tilskud om vinteren

Det korte svar er, ja. Med alt den viden, der er til rådighed, så er det svært at komme uden om et tilskud. Nedsat dødelighed, nedsat antal sygedage, forebygge træthed, uoplagthed, smerter i led og muskler osv. Jeg mener, at den mest effektive måde at få D-vitamin på er ved at tage et dagligt tilskud af D-vitamin i olieopløsning. D-vitamin er fedtopløseligt, så derfor skal det opløses i olie, fx olivenolie, for at blive optaget af kroppen.

 

Klik her for at søge på D-vitamin i olivenolie.

 

[1] Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data

[2] https://ing.dk/artikel/britisk-undersoegelse-d-vitamin-foedevarer-forebygger-sygdomme-194054

[3] https://ing.dk/artikel/stor-dansk-undersoegelse-lidt-d-vitamin-oeger-doedeligheden-172371

[4] http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/d-vitamin-maelk-giver-falsk-tryghed/

[5] https://www.gbhealthwatch.com/Did-you-know-Get-VitD-Sun-Exposure.php

[6] https://www.dmi.dk/vejr/sundhedsvejr/uv-indeks/uv-indeks-i-hele-verden/

Mange danskere lider af D-vitamin mangel

Tabletter med D-vitamin er ligeså god en kilde til vitaminet som en omgang sollys. Fisk er også en kilde til D-vitamin men er ikke lige så effektiv og sikker.

Ifølge en nyere undersøgelse mangler 43 % af danskerne D-vitamin. Sundhedsmagasinet, DRs nye sundhedsprogram, satte i deres første udsendelse den 5. januar 2016, D-vitamin på dagsordenen. Programmet dokumenterede at D-vitaminmangel er udbredt i befolkningen. Desuden blev det demonstreret at D-vitamintilskud gennemsnitligt er lige så effektivt som sol og giver en mere sikker effekt. Hvad er måske er overraskende ved programmet er, at selv 300 g fed fisk om ugen ikke er nogen garanti for at få nok D-vitamin.

 

Kort om Vitamin-D
Vitamin D er et fedtopløseligt prohormon som bliver produceret i huden når vi bliver udsat for sollys. Vitaminet er essentielt for vores helbred og har en effekt på mere end 200 gener i vores krop. D-vitamin har mange sundhedsfordele heriblandt vedligeholdelse af sunde knogler og tænder. Uden D-vitamin kan kroppen ikke optage den kalk (calcium) vi indtager via kosten. Desuden spiller vitaminet en rolle i insulin sekretionen og er med til at fremme et sundt immunforsvar. Videnskabelige studier peger desuden på, at D-vitamin også er med til at sikre et normalt blodtryk og et sundt hjerte.

Vi får for lidt D-vitamin, hvis vores blod indeholder mindre end 50 nmol D-vitamin per liter. Der er forskellige symptomer på D-vitaminmangel heriblandt træthed, dårligt humør og manglende energi. Andre mere alvorlige følgevirkninger er en øget risiko for at udvikle kræft, hjertesygdom, autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Kvinder med mangel på D-vitamin øger deres risiko for spontan abort.

På den baggrund havde redaktionen bag Sundhedsmagasin designet et interessant eksperiment, hvor de ønskede at undersøge effekten af tre forskellige kilder til D-vitamin: Fed fisk, vitaminpiller og sydens sol på deltagere fra Spies rejsebureau over en periode på 14 dage.

Klik her for se et kort uddrag af udseendelsen:

 

Mange deltagere manglede D-vitamin
Før undersøgelsen blev søsat, fik deltagerne målt deres niveau af vitaminet. Ud af 37 deltagere havde 16 et lavt D-vitaminniveau der lå under den officielle grænseværdi på 50 nmol/L. Disse 16 blev inddelt i tre grupper:

Fiskegruppen: Seks deltagere skulle spise 300 g fed fisk om ugen
Vitamingruppen: Fem deltagere skulle dagligt spise en D-vitaminpille med 25 mikrogram D-vitamin
Solgruppen: Fem deltagere blev sendt sydpå til Cuba og Tenerife, hvor solen står højt nok på himlen til at man kan danne D-vitamin i huden.

Vitaminpiller var ligeså effektivt som solen
Eksperimentet viste, at alle tre forsøgsgrupper fik forbedret deres D-vitaminniveau. Sol og D-vitaminpiller kom ind på en delt førsteplads. Det betyder, at de gennemsnitligt var lige effektive til at hæve kroppens D-vitaminniveau. 11 deltagere ud af de 16 nåede op på mindst 50 nmol/l D-vitamin i blodet. Solgruppens deltagere var udstyret med lysfølsomme ure og i gennemsnit fik deltagerne 30 timers sol om ugen. Det var dog bemærkelsesværdigt, at en af deltagerne fra solgruppen ikke viste nogen forbedring af D-vitaminniveauet. Dette kunne måske skyldes, at denne person har været tildækket, opholdt sig i skyggen eller måske har anvendt en kraftig solcreme.

 

Deltagernes kommentarer
Blandt deltagernes kommentarer fremgik det, at det var en beskeden indsats blot at tage en pille, hvorimod en deltager fra fiskegruppen var overrasket over, hvor meget fisk man skulle spise for at få nok D-vitamin. Deltagerne i solgruppen var ikke overraskende glade for sydens sol.

 

Kommentar til vitaminpillen i eksperimentet

I udsendelsen anvendte deltagerne en D-vitamin tablet. Selvom denne vitaminpille gav ligeså gode resultater som solen, så var det et bemærkelsesværdigt valg af brand set ud fra et farmaceutisk perspektiv. D-vitamin er som tidligere nævnt et fedtopløseligt stof som skal være i kontakt med fedt for at kunne blive opløst og dermed blive optaget effektivt af kroppen. Man kunne formentlig have opnået endnu bedre resultater i vitaminpillegruppen hvis man havde valgt D-vitamin i en olieopløsning. Kapsler med eksempelvis olivenolie er at foretrække, da olien fremmer optagelsen af D-vitamin i kroppen. På den måde er effekten ikke afhængig af, at man spiser tilskuddet sammen med et fedtholdigt måltid. Desuden var doseringen i vitaminpillerne på 10 µg, hvilket er en meget lav dosis.

 

Tilskud af D-vitamin er god for sundhedsøkonomien
I udsendelsen blev D-vitamin eksperten og overlæge på Hvidovre Hospital Dr. Jens-Erik Beck Jensen interviewet. Han kom blandt andet ind på de økonomiske aspekter ved måling og tilskud af D-vitamin til danskerne, hvor man vurderede, at en optimering af befolkningens D-vitaminniveau ville kunne spare sundhedsbudgettet for 15 – 16 % af udgifterne.

Det er et stort beløb som medfører, at det vil kunne betale sig at indføre mere omfattende målinger af befolkningens D-vitaminniveau, hvilket er i modstrid med Sundhedsstyrelsen hidtidige anbefalinger vedrørende dette, hvor de tidligere har skrevet at:

Måling af D-vitamin bør forbeholdes personer i risiko for svær D-vitaminmangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom”.

En anden ting som overlæge Beck Jensen nævnte i udsendelsen var, at den brede, gavnlige effekt af D-vitamin først opnås ved et indhold i blodet på 75 nmol/l, hvilket ikke er realistisk at opnå ved kun at spise fisk.

 

Sol – kun om sommeren i Danmark
Sollys hører til blandt de mest effektive måder at skaffe sig D-vitamin. De vitamindannende UV-B stråler skal dog have en vis intensitet for at kunne danne D-vitamin i huden. Det har de kun om sommeren i Danmark. Derfor var solgruppens deltagere nødt til at rejse sydpå for at på D-vitamin af denne vej. Det er ikke alle der har tid og råd til det. Vi er også i årevis blevet advaret mod for meget sol, som hævdes at fremme især kræft i huden samt i læberne og øjnene, så denne løsning indeholder også usikkerhedsmomenter.

 

Fødevareberigelse i andre nordiske lande
Ifølge udsendelsen tager hver 10. dansker tilskud af D-vitamin, men hver 6. tager en multivitamin, som typisk indeholder noget D-vitamin. Vi får ca. 2 – 4 mikrogram D-vitamin fra kosten. Det er ikke ulovligt at berige kosten med D-vitamin i Danmark, men vi bryder os ikke om fødevareberigelse. Denne løsning har man valgt i Norge, Sverige og Finland. I Finland er man på denne vis er nået op på 10 mikrogram D-vitamin ved at tilsætte D-vitamin til mælkeprodukter, hvor befolkningen kun fik 4,5 mikrogram før berigelsen. Man skal dog eksempelvis drikke en hel liter vitaminberiget mælk for at få 10 mikrogram D-vitamin. Det er dog de færreste danskere der drikker en liter mælk om dagen, så det kan virke mere bekvemt at tage et vitamintilskud til maden.

 

Se hele udsendelsen her: https://www.dr.dk/tv/se/sundhedsmagasinet/sundhedsmagasinet

Klik her for at søge mere om bioaktivt D-vitamin

 

Halvdelen af alle nyfødte har D-vitaminmangel.

D-vitamin i kapselform og opløst i olie for bedre optagelighed.

Halvdelen af alle nyfødte har D-vitaminmangel ifølge en dansk undersøgelse af 2.500 nyfødte. I undersøgelsen, som endnu ikke er publiceret, fremgår det at halvdelen af de nyfødte mangler D-vitamin.

Testen er taget fra navlestrengen efter fødslen.  Det anbefales i Danmark alle gravide at indtage 10 mikrogram om dagen, men denne undersøgelse tyder på, at dette langt fra er tilstrækkeligt til at dække mor og barn.

Der er stor forskel på kvaliteten af de vitaminer man kan købe og det er vigtigt at holde for øje om kroppen kan optage D-vitaminet i det kosttilskud man vælger.

D-vitamin er fedtopløseligt fra naturens side og der findes gode tilskud som kan købes i netop denne form.

Læs mere om D-vitamin

Referencer

Undersøgelsen er en del af Odense Universitetshospitals Børnekohorte, hvor man følger 2.500 gravide og deres børn i 18 år.

D-vitamin kan redde patienter med brystkræft

D-vitamin kan indtages som kostilskud for at sikre et optimalt helbred. Det er vigtigt, at tilskuddet har god optagelighed og er fremstillet under GMP forhold

Brystkræft bliver normalt inddelt i fire stadier. I stadie 1 er der enten ingen tumor fundet uden for brystet eller også er kræftcellerne meget små. I stadie 2 er kræftcellerne enten store eller også er kræftcellerne små men har spredt sig til de lokale lymfeknuder. I stadie 3 har kræften spredt sig til adskillige lymfeknuder men ikke til andre organer. I stadie 4 har kræften spredt sig til andre organer.

Til dato er der ingen forskere, der har gennemført et randomiseret, kontrolleret studium med tilskud af D-vitamin og brystkræftoverlevelse af etiske årsager. Derfor har onkologer (læger, der arbejder med kræft) ikke haft kendskab til hvorvidt en øgning af D-vitamin (25(OH)D) ville øge changen for at overleve.

En gruppe forskere fra det katolske universitet i Korea har imidlertid fundet ud af, at hvis man har eller vedligeholder et D-vitamin niveau over 50 nmol/L, så forbedrer man sine chancer for at overleve brystkræft. De er den første forskergruppe til at måle D-vitamin status over tid og undersøge ændringer i D-vitamin niveauet hos kræftpatienter. De bekræftede, at der er en sammenhæng mellem niveauet af D-vitamin og brystkræft.
Retrospektivt undersøgte forskerne medicinske journaler fra 491 koreanske kvinder med brystkræft som alle blev diagnosticeret ved St. Vincent hospitalet mellem januar 2000 og december 2008. Alle disse kvinder fik målt deres D-vitamin før de fik foretaget deres operation og disse kvinder fik efterfølgende målt deres d-vitamin mindst en gang om året. Forskerne fulgte kvinderne i 4 år og klassificerede kvinderne til at mangle D-vitamin hvis deres niveau var mindre end 50 nmol/L. Deres niveauer var omvendt tilstrækkelige hvis de havde mere end 50 nmol/L d-vitamin i deres blod. Resultaterne for patienterne i stadie 3 var bemærkelsesværdige.
Forskerne kunne se ud fra deres resultater, at de kvinder, der i begyndelsen havde for lidt d-vitamin i deres blod, kunne øge deres chancer for at overleve deres kræftsygdom ved at hæve deres niveauer til over 50 nmol/L. Faktisk var deres changer for at overleve ligeså stor som de kvinder, der hele tiden har haft et højt niveau af d-vitamin. Derimod var overlevelseschancerne dårligere for de kvinder, har hele tiden havde et lavt niveau af d-vitamin. De kvinder, der i begyndelsen havde et højt niveau af d-vitamin men efter 4 år havde et lavt niveau, havde også ringere chance for at overleve.

Forskerne konkluderede: ”Vores resultater demonstrerer at 25(OH)D statussen ved diagnosticeringen og ved 1-year-follow-up er signifikant associeret med overlevelsen af brystkræftpatienter. Disse resultater kan give grobund for at retfærdiggøre kliniske forsøg på at vedligeholde og forbedre patienters 25(OH)D status igennem D-vitamin tilskud eller livsstilsændringer, ikke kun før diagnosen men også efter operation, så man kan forbedre brystkræftpatienters overlevelse især for de patienter, der er i stadie 3 og 4 og for ældre personer. Der skal et større studie til for at bekræfte vores resultat.

Mangler vi D-vitamin i Danmark?
På helårsbasis er det ifølge overlæge, Henrik Hey, 40% af danskerne, som har værdier på mindre end 50 nmol/L og 15-20% af danskerne har alvorligt D-vitaminmangel, dvs. mindre end 25 nmol/L.

Han fortæller, at målinger taget i juni viser, at 37% af danskerne har for lavt D-vitaminniveau i forhold til internationale anbefalinger om,  at værdierne skal være 50-65 nmol/L i blodet. Han mener, at niveauet bør være større end 75 nmol/L
Ifølge flere forskere, så skal vi have 17 gange mere d-vitamin end de officielle anbefalinger.

Søg mere om D-vitamin tilskud

Referencer
Lim et al, Asian Pac J Cancer Prev, 2015, 16(6), 2507-13
https://www.vitamindcouncil.org/blog/vitamin-d-may-be-associated-with-the-survival-of-breast-cancer-patients-09-2015/
http://medwatch.dk/Sygdom___Sundhed/article4706104.ece