‘Let thy food be thy medicine and medicine be thy food’. Sådan sagde den græske læge Hippokrates ca. 400 år før vores tidsregning. En dansk oversættelse kunne lyde ‘Lad mad være din medicin og medicin være din mad’. Hippokrates har fået betegnelsen “lægekunstens fader” og var en af de første personer til at adskille medicinfaget fra religion og overtro. Før Hippokrates’ tid troede folk at sygdom var guds straf og denne fejlopfattelse gik Hippokrates i rette med. Selvom eftertiden siden har påvist at flere af Hippokrates’ ideer og teorier om menneskekroppens anatomi og fysik var helt forkert, så havde han alligevel fat i den lange ende da det kom til sygdomsforståelse. Han argumenterede dengang for at sygdom formentligt var et produkt af miljø, diæt og livsstil. Dette har vist sig at være helt rigtigt. Let thy food be thy medicine and medicine be thy food.
Her i år 2021, ca. 2400 år senere, lever forskningen indenfor madens indvirkning på kroppens funktioner i bedste velgående. En ny forskningsartikel fra Australien, University of Sydney, har givet ny indsigt ind i hvordan diæt kan påvirke sundhed og aldring. Forskningen viste, at ernæring havde en større effekt på cellernes aldring samt metaboliske sundhed end hvad lægemidlerne metformin, rapamycin og resveratrol havde. Disse lægemidler anvendes ofte til at behandle diabetes samt at sænke hastigheden for cellernes aldringsproces. Resultaterne indikerede tilmed at diæten er et stærkere værktøj til at holde sygdomme som diabetes, slagtilfælde og hjertekarsygdomme i skak end de undersøgte lægemidler.
Diæt påvirker vores helbred og aldring
Forskerne fandt frem til at kalorieindtaget og kostsammensætningen af proteiner, fedt og kulhydrater havde stor effekt på leveren og levercellens funktion. Protein og det totale kalorieindtag havde særlig stor effekt, ikke kun på det metaboliske system, men også på nogle fundamentale processer som kontrollerer hvordan vores celler fungerer.
Den ledende forsker, professor Le Couteur udtrykte: ”Vi ved alle sammen, at hvad vi spiser, påvirker vores helbred, men dette studie viste hvor dramatisk mad kan påvirkelig mange af de processer som opererer i vores celler. Dette giver os indsigt i hvordan diæt påvirker vores helbred og aldring”.
Mere specifikt, så påvirkede proteinindtag aktiviteten i mitokondrierne, som er kroppens energifabrikker. Mængden af protein og kalorier påvirkede også hvor præcist celler oversatter deres gener til forskellige proteiner som er nødvendige for at celler kan fungere optimalt og danne nye celler. Disse to fundamentale celleprocesser er linket til aldringsprocessen i kroppen.
Til sammenligning så virkede lægemidlerne ved at dæmpe cellens metaboliske respons til diæt fremfor at omforme dem. Forskerne fandt faktisk mere specifikke sammenspil mellem de biokemiske effekter af lægemidlerne og diætsammensætningen: Et anti-aging lægemiddel havde en større effekt på ændringerne i cellerne forårsaget af fedt og kulhydrater hvorimod et cancer- og diabetesmedikament begge blokerede effekterne af proteiner på mitokondrierne. På den måde kunne lægemidlerne påvirke hvordan
Vitaminer og mineralers påvirkning af aldringsprocesser
Studiet fra Australien fokuserede primært på de såkaldte makronæringsstoffer, protein, fedt og kulhydraters effekt på kroppens aldringsproces, men desværre ikke mikronæringsstoffers (vitaminer og mineraler).
En hurtig søgning på Google Scholar viser, at der de senere år har der været en del forskning indenfor det vitaminlignende stof Coenzym Q10s anti-aging og longevity egenskaber [3, 4, 5]. Spormineralet selen har også været undersøgt som et muligt anti-agingmiddel fordi stoffet ofte citeres for at spille en rolle i forebyggelse af inflammation, hjertekarsygdomme, injektioner og cancer [6,7]. Selvom der mangler store, kontrollerede kliniske studier til at give mere data, så tegner der sig umiddelbart et billede af disse stoffer er en essentiel del af en sund aldringsproces.
Vil du læse mere om sund aldring med Q10 og selen?
Nørdeafsnittet
Denne forskning, som er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift “Cell Metabolism”, bygger videre på forskernes tidligere arbejde i mus og mennesker. Forskerne har nemlig tidligere vist at diæten sammen med specifikke kombinationer af proteiner, fedt og kulhydrater har en beskyttende effekt mod aldring, fedme, hjertekarsygdomme, dysfunktionelt immunsystem samt risikoen for metaboliske sygdomme som fx type 2 diabetes.
Seniorforsker, medforfatter og Akademisk Direktør hos Charles Perkins Center i Sydney, Professor Stephen Simpson har udtalt at lægemidler kan påvirke de samme såkaldte biokemiske pathways som næringsstoffer. Af denne grund er der blevet lagt meget arbejde i at finde lægemidler som kan forbedre den metaboliske sundhed og aldring uden at man behøver at ændre i diæten.
Forskerne ønskede at undersøge om lægemidler eller diæt var bedre til at re-modulere “ernærings-sensing” og metaboliske pathways i kroppen. Herudover ønskede de også at undersøge om lægemidler eller diæt interagerede med hinanden og gjorde hinanden mere eller mindre virksomme.
Professor Simpson udtalte: “Diæt er et stærkt medikament. Dog administreres lægemidler i disse dage uden nogen stillingtagen til hvorvidt og hvordan disse lægemidler interagerer med vores diæt – også selvom disse lægemidler er designet til at virke på samme måde og på den samme pathway som diæt… vi så at diætsammensætning havde en langt stærkere virkning end lægemidler… Fordi mennesker i bund og grund deler samme ernærings-signal pathways som mus, så indikerer denne forskning at mennesker ville få større effekt ved at ændre deres diæt fremfor at tage lægemidler, hvis de ønsker bedre metabolisk sundhed”.
Studiedesign
Forskningsholdet designede et komplekst musseforsøg med over 40 forskellige behandlinger, hvor hver enkelt behandling havde varierende diætindhold af proteiner, fedt, kulhydrater, kalorier og lægemiddelkoncentration. Studiet blev lavet for at undersøge effekten af tre anti-aging lægemidler på leveren, som er et hovedorgan i kroppens metabolisme. En af styrkerne ved studiet var brugen af det såkaldte “Geometric framework for nutrition” som blev udviklet af bl.a. professor Simpson. Dette framework gjorde det muligt for forskerne at vurdere effekten af de mange unikke diætsammensætninger på sundhed og sygdomme fremfor at kigge på enkelte næringsstoffer, som man ofte gør i andre studier.
Ledende forsker på projektet, Professor David Le Couteur, fortalte at selvom dette studie var meget komplekst så viser det samtidigt hvor vigtigt det er undersøge mange forskellige diæter på samme tid og ikke kun enkelte diæter: ”Denne tilgang er den eneste måde hvorpå vi kan få et overblik over interaktionen mellem diæt, vores sundhed og fysiologi.”
Læs hele forskningsartiklen her
Citaterne er frit oversat fra en reference 2, hvor forskerne udtalte sig til universitets hjemmeside.
Referencer
1 Le Couteur, David G., et al. “Nutritional reprogramming of mouse liver proteome is dampened by metformin, resveratrol, and rapamycin.” Cell metabolism (2021).
2 https://www.sydney.edu.au/news-opinion/news/2021/11/15/diet-trumps-drugs-for-anti-ageing-and-good-metabolic-health.html?campaign=2021_SAM&source=email&area=university&a=alumni&type=o&pid=sam-extra-dec
3 Aaseth, Jan, Jan Alexander, and Urban Alehagen. “Coenzyme Q10 supplementation–in ageing and disease.” Mechanisms of Ageing and Development (2021): 111521.
4 Takahashi, Mayumi, and Kazuhide Takahashi. “Water-soluble CoQ10 as a promising anti-aging agent for neurological dysfunction in brain mitochondria.” Antioxidants 8.3 (2019): 61.
5 Takahashi, Mayumi, and Kazuhide Takahashi. 2019. “Water-soluble CoQ10 as A Promising Anti-aging Agent for Neurological Dysfunction in Brain Mitochondria” Antioxidants 8, no. 3: 61.
6 Alehagen, Urban, et al. “Impact of Selenium on Biomarkers and Clinical Aspects Related to Ageing. A Review.” Biomolecules 11.10 (2021): 1478.
7 Shu, Yanling, et al. “Association of dietary selenium intake with telomere length in middle-aged and older adults.” Clinical Nutrition 39.10 (2020): 3086-3091.