Vigtig viden om dit blodsukker

Hvad er blodsukker og hvorfor er et svigende blodsukker skidt?
Blodsukker er den almindelige betegnelse for mængden af sukker i blodet. Når man taler om sukker i blodet så taler man om sukkerarten glukose, som ikke må forveksles med det sukker (sukrose) man hælder i kaffen.

Normalt er det lægen, der måler ens blodsukker, dog er der flere og flere der vælger selv at holde øje med deres sukkerniveau. Med et lille apparat kan man meget præcist holde øje med om ens blodsukker er som det skal være. For at få et troværdigt billede af blodsukkeret, er det vigtigt at lave flere målinger i løbet af dagen. For at tage et jordnært eksempel: En enkelt måling om formiddagen, der viser normale værdier, vil ikke afspejle, hvis du går sukkerkold om eftermiddagen. Målingerne kan desværre heller ikke af afklare, om vores cellers evne til at optage sukker fra blodet er optimal. Hvis sukkerstofferne ikke transporteres ind i cellerne, kan man faktisk se de samme symptomer ved for højt og for lavt blodsukker, fordi celler ikke får noget energi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når blodsukkeret farer op og ned eller er konstant for højt
Kulhydrater har den største effekt på vores blodsukker og i denne forbindelse er det glykæmiske index (GI) en betegnelse for, hvor hurtigt kulhydrater optages i blodet. Helt generelt siger man, at det glykæmiske index stiger jo mere raffineret maden er. Derfor giver det god mening, at man oplever et ”kick” når man spiser en snickers eller en marsbar. Indtagelse af for mange kulhydrater, især dem med højt GI, kan få blodsukkeret til at stige i vejret som en rakat. Kulhydrater med højt GI findes i slik, lys chokolade, kage, sodavand, hvidt brød, chips, pizza, pommes frites og andet fast food. Når blodsukkeret stiger voldsomt, så begynder kroppen insulinproduktion at arbejde på fuld tryk – dette står vores pancreas (bugspytkirtel) for. Insulins vigtigste formål er at få blodsukkeret transporteret fra blodet og ind i cellerne, så de kan få noget energi. Dog vil det høje niveau af insulin bevirke at blodsukkeret falder meget hurtigt igen. Når dette sker vil man føle sig afkræftet og energiløs igen, hvorfor man igen indtager nye stimulanser. Det er derfor man kan føle sig på toppen efter at have spist slik og kort tid efter ramme bunden igen. Det er alt sammen biokemi i kroppen.

Insulinresistens
Hvis man udsætter kroppen for disse svingninger igennem flere år, så udsætter man sin krop og bugspytkirtel for en meget stor belastning, og dette kan medfører at insulinen bliver mindre effektivt. Der opstår med andre ord insulinresistens og glukoseintolerance. Det er en tilstand, hvor cellernes evne til at lukke glukose ind i cellerne nedsættes. Så selvom man har spist og burde være mæt i timevis, er der en mangelfuld energiomsætning, som efterfølges af sult og andre symptomer. Dette kan gå ud over humøret, vægten, kredsløbet og meget andet.

 

Chromgær gør insulin mere effektivt
Mineralet chrom (eller Krom) er fremragende, hvis man ønsker et mere stabilt blodsukker. Chrom skal være til stede sammen med insulin, for at sukkertransporten fungerer optimalt. Chrom findes i alle celleoverflader og cellekerner. Chroms tilstedeværelse mangedobler cellens glukoseforbrænding. Chrom og insulin er vigtige partnere for et stabilt og sundt blodsukker. Chromgær findes som kosttilskud og mange har oplevet vægttabt i forbindelse med brugen af chrom. Eksperter formoder, at vægttabet er pga. det stabile blodsukker. Når man har et stabilt blodsukker, vil man være mindre tilbøjelig til at indtage sødesager og andre stimulanser sidst på eftermiddagen.

Vil du læse mere om Glykæmisk index?

Vil du læse mere om chromgær?

Vil du læse mere om stabilt blodsukker?

 

Referencer

Lund.P, Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt, Ny videnskab, 2014