Drik op: Kaffe er godt for leveren ifølge et nyt stort studie

Så længe, der er koffein tilstede, så betyder det måske knap så meget hvilken slags kaffe, man drikker.

Drikker man mere end tre kopper kaffe om dagen så kan man opleve færre leverproblemer. Dette er konklusionen fra et stort studie fra USA, som for nyligt er blevet offentliggjort.

Dette studie formodes at være det mest omfattende af sin slags. Forskerne kiggede bl.a. på kaffes sundhedseffekter på leveren. Studiet er baseret på tal fra den såkaldte ”National Health and Nutrition Examination Survey”, hvor man spurgte ind til deltagernes drikke- og spisevaner.

”Dette er det tættest vi nogensinde kommer på at få et link mellem hvad folk spiser eller drikker og deres leversundhed”. Sådan forklarede Elliot Tapper, som er Ph.d., læge og en af forskerne bag studiet.

Forskerne kiggede på data fra ca. 4500 deltagere som deltog i undersøgelsen i perioden 2017-2018. Deltagerne havde en gennemsnitlig alder på 48 år og 73% var overvægtige. Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem kaffeindtag og fedtlever. Til gengæld fandt forskerne en sammenhæng mellem kaffe og en nedsat risiko for fibrose. De deltagere, som drak mere end tre (3) kopper om dagen, havde mere favorable fibroscanninger (scanning af leveren).

Fibroscanninger udføres med ultralyd og resultatet angives i enheden kilopascal. Værdier lavere end 7 kilopascal er det samme som ikke betydende fibrose hvor værdier mellem 7 og 12 er betydende fibrose [2]. Højere værdier end 12 kan fører til skrumpelever (også kalder levercirrose)

”Der er hepatologer i hele verdenen som aktivt anbefaler kaffe – de vil føle sig bemyndiget af disse data” fortæller Dr. Elliot Tapper. Han fortsætter ”Jeg vil gerne se mere data før jeg starter med at bruge vores værdifulde tid på at vejlede patienter om kaffe. Der er mange andre data-drevne interventioner mod leversygdomme som vi burde fokusere på.

Dog fortæller forskeren også at dette studie vil være vigtigt for patienter som er interesseret i mere naturlige behandlinger: ”for patienter, som er meget interesseret i en naturlig intervention og som gerne vil tage en aktiv rolle for deres leversundhed, her vil jeg fortælle dem at undgå kulhydrater og motionere mere – og at det er OK at drikke kaffe som en del af den daglige rutine”.

 

Bekræftende tal fra England

Et andet studie som er baseret på tal fra Storbritannien viste også at kaffe umiddelbart beskyttede mod kronisk leversygdom. Dette er fortolkningen fra Dr. Nathan Davies, som er PhD og professor i biokemi ved ”Institute of the Liver and Digestive Health” som er en del af ”University College London”.

Dr. Nathan Davies understreger endvidere at alle forskellige typer kaffe blev behandlet ens i studiet, uanset om det er filterkaffe, instant kaffe eller en kop espresso.

 

Hvor meget kaffe drikker vi i Danmark?

I Danmark drikker vi i gennemsnit 3-4 kopper kaffe hver dag [3]. Dette rangerer Danmark som det 4. mest kaffedrikkende land i verdenen. Det er filterkaffe som er danskernes foretrukne som står for hele 62,3% af forbruget. På andenpladsen finder man instant/pulverkaffe som står for næsten 20% af forbruget [4].

Med mine 3-4 (nogle gange 5) kopper om dagen bidrager jeg også til at tallet ligger som det gør.

Hvor meget kaffe drikker du? og hvorfor drikker du kaffe? Del dit syn på kaffe i kommentarfeltet

 

Referencer

[1] https://www.webmd.com/diet/news/20211026/coffee-found-to-help-liver Adgang d. 19. Nov-2021

[2] https://pri.rn.dk/Sider/12530.aspx Adgang d. 19. Nov-2021

[3] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/kaffe-sundhed-og-sygdom/#:~:text=Hvor%20stort%20er%20danskernes%20kaffeforbrug,en%20kop%20mere%20end%20kvinder.

Adgang d. 19. Nov-2021

[4] https://kaffe-helbred.dk/kaffens-historie/danskernes-kaffeforbrug/ Adgang d. 19. Nov-2021

Overvægt er et samfundsproblem, siger syv ud af ti danskere

 

Det kan være svært at modstå det lette, søde quick-fix når man mangler energi og overskud

Overvægt anses som et problem for det danske samfund. Det siger et flertal af adspurgte danskere i en rapport som bl.a. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen er forfattere til. Rapporten belyser danskernes viden og holdninger om overvægt.

Faktisk siger 72% ud af ca. 5000 personer over 18 år at overvægt er et problem for samfundet. Dykker man længere ned i rapporten ser man at 81% af de adspurgte mener, at vi lever i et samfund, der gør det nemt at være inaktivt samt spise mere end hvad godt er. Så langt er de fleste enige om problemstillingen.

Men har overvægtige et personligt ansvar? Det mener tre ud af fire adspurgte i undersøgelsen, men det er den Danske Sundhedsstyrelse ikke enige i.

Ifølge Sundhedsstyrelsen, så viser erfaringer, at stigmatisering af overvægt kan blive begrænset, hvis flere får en bedre forståelse for, hvordan overvægt og svær overvægt opstår. Stigmatisering skal der gøres noget ved, for dette kan have alvorlige psykosociale og fysiske konsekvenser for den enkelte, fortæller styrelsen.

Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Tatjana Hejgaard, siger bl.a. følgende om undersøgelsen: “Det er vigtigt at slå fast, at udvikling af overvægt ikke kun er den enkeltes ansvar, men også er bestemt af både samfundsmæssige forhold og den enkeltes levekår… Hertil kommer den tilbøjelighed til at tage på, som er generisk bestemt… Det er derfor også et samfundsansvar at være med til at forebygge overvægt i befolkningen og at arbejde på at reducere stigmatiseringen af dem, der lever med overvægt og svær overvægt”. [1]

 

Hvor mange er overvægtige og hvad er de helbredsmæssige konsekvenser?

Ifølge Sundhedsstyrelsens egne tal fra 2018 så er 51% af den voksne befolkning er overvægtige. Således er 34 procent moderat overvægtige, mens 17 procent er svært overvægtige. Det er normalt at man anvender BMI (Body Mass Index) som et praktisk mål for at vurdere graden af overvægt hos voksne. Man anvender også ofte taljemål som et supplement til BMI. Overvægt er ikke overraskende sundhedsskadeligt og de helbredsmæssige konsekvenser stiger med graden af overvægt [2]. Især svær overvægt er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdomme, fx type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for cancer, søvnapnø, ledsmerter i de mest belastede led, psykiske problemer samt fertilitetsproblemer.

 

Hvad kan vi gøre for at få mere sundhed og forebyggelse?

Sundhedogforebyggelse erklærer sig enig med Sundhedsstyrelsen i at stigmatisering skal undgås hvis vi skal komme overvægt til livs men dette løser ikke hele problemet.  Vi har alle naturligvis et kæmpe medansvar for at tage hånd om vores eget liv og sundhed – det er ikke nødvendigvis noget som staten skal løse for en. Sund kost og motion er for de fleste de vigtigste elementer til at opnå en sund vægt.

Her vil jeg anbefale min side: Hvad er en sund diæt?

 

Stabilt blodsukker kan hjælpe

Lavt blodsukker er noget vi alle oplever fra tid til anden. Den lette, hurtige løsning er en sød snack som straks får blodsukkeret op. Effekten er dog ganske kortvarigt da ens blodsukker kort efter vil komme hurtigt ned igen, og måske endnu lavere end før man spiste sin snack. Så kan man spise sig endnu en snack også kommer op igen. Op og ned og op. Ustabilt blodsukker kan være svært at bryde, især hvis man allerede er afhængig af det hurtige fix. Det er svært at komme uden om mineralet chrom, når emnet handler om kroppens regulering af blodsukkeret.

Jeg har tidligere skrevet to artikler om dette emne som jeg kan henvise til her:

Så let undgår du ustabilt blodsukker

Vigtig viden om dit blodsukker

 

Hvad mener du? Er overvægt vores eget ansvar? Del din mening nedenfor eller deltag i debatten på min Facebookside

Kunne du lide denne artikel? Del din mening nedenfor eller deltag i debatten på min Facebookside

 

Referencer

[1] https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Danskernes-viden-om-og-holdninger-til-overvaegt-og-sundhed

[2] https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/92e34f6d5d94489f803c677fe757c3c2.ashx#:~:text=%E2%88%92%2051%20procent%20af%20den%20voksne,17%20procent%20er%20sv%C3%A6rt%20overv%C3%A6gtige.

 

 

 

Seks populære påstande om forkølelser: hvad er op og ned?

Pas på med hvidløg op i næsen. Det virker ikke og kan også være ret ubehageligt

Efterhånden som vi vender tilbage til en hverdag som før Corona, så begynder social kontakt og forkølelser igen at blive normalt. En TikTok video er gået viralt hvor en person putter hvidløg op i sin næse som en måde at bekæmpe forkølelse på. Dette er bare en af mange ting som folk forsøger sig med for at få bugt med en ubelejlig forkølelse. Her kigger vi på hvad der er op og ned

  1. Kan man blive forkølet af at blive kold?

Forkølelser forekommer oftere om vinteren end om sommeren. Ligesom ved andre øvre luftvejsinfektioner (dem i næsen, halsen og luftrør) så skyldes disse ofte virusser. Der er faktisk sandhed i at man kan blive forkølet ved at blive kold fordi temperaturændringerne kan påvirke slimhinderne i næse, hals og luftveje negativt. Dette kan muligvis betyde at en forkølelsesvirus har lettere ved at inficere cellerne [1]. Dog er hovedårsagen til at vi oftere får en omgang forkølelse at vi rykker tættere sammen og bruger mere tid indenfor om vinteren. Dette skaber gode forhold iht. at smitte.

  1. Hjælper det at putte hvidløg i næsen?

En TikTok video involverer at sætte et fed hvidløg op i næsten fordi det virker som et naturligt adrenergika (midler som virker på sygdomme i næse og bihuler, eng: decongestant). Dette påstås i hvert fald på det populære medie, som stammer fra Kina. Ved at putte noget op i næsten så blokerer man for flowet af slim, og når man så fjerner dette igen, så starter flowet igen og slimen begynder at dryppe ud af næsen. Dette er ikke en god idé. For det første så hjælper slim med at fange og fjerne bakterier og virusser som kommer ind i næsen men slimen indeholder også antistoffer og kan reducere hvor smitsomme virusser er. For det andet så kan man ødelægge slimhinderne, og dette kan føre til blødninger i næsen og hvidløget kan også sætte sig fast. Til sidst skal det nævnes at hvidløg indeholder en række kemiske forbindelser som kan irritere næsen. Derfor kan det ikke anbefales at putte hvidløg op i næsen. [2]

  1. Kan urter forebygge forkølelse?

Forskellige urter bliver ofte udråbt til at kunne forhindre eller forkorte en forkølelse. Echinacea bliver tit nævnt i den sammenhæng. Nogle videnskabelige studier har fundet at denne urt har en lille forebyggende effekt mod forkølelse. Dog viser den samlede evidens ikke umiddelbart nogen statistisk signifikant effekt [3]. Gurkemeje er også flere steder blevet nævnt som et middel mod forkølelse men også her mangler der studier til at underbygge denne påstand.

  1. Hjælper C-Vitamin mod forkølelse?

Den nobelprisvindende forsker, Linus Pauling, er kendt for hans tese om at C-vitamin i høje doser kan være effektivt mod mange virale infektioner [4]. Et Cochrane review (en grundig gennemgang af alle relevante studier) viste, at C-Vitamin i sig selv ikke kunne forhindre folk i at blive forkølet. Men faktisk viste reviewet at man muligvis kan forkorte længden af sin forkølelse ved at tage C-vitamin. Da C-vitamin i doser på omkring 200 milligram anses som sikkert så kunne dette være en strategi i kampen mod forkølelsen. [5]

  1. Hjælper D-Vitamin mod forkølelse?

D-vitamin er gået fra blot at være et solskinsvitamin associeret med knoglesundhed til nu at være forbundet med reduceret risiko for altmuligt, lige fra hjertekarsygdomme, diabetes og virusser. Dette har medvirket til en stor interesse af D-vitamin som en metode til at holde influenzaer i skak. Senest har der også været meget omtale i forbindelse med COVID-19.

Videnskabelige eksperimenter viser at D-vitamin er vigtigt for at støtte immunforsvaret, og immunforsvaret er essentielt for at kunne bekæmpe virale infektioner [6]. Det kan være et problem at nogle folk har utilstrækkelige niveauer af D-vitamin i blodet. Når vi er ude i solen om sommeren producerer kroppen selv D-vitamin, hvis vi ikke er dækket helt til med tøj, hat og solcreme. Om vinteren kommer mange ofte i underskud da solen ikke er ligeså stærk som om sommeren. Derfor anses det som sandsynligt at man kan forebygge forkølelser ved at tage ekstra D-vitamin i vinter halvåret, som også er anbefalet af de Engelske myndigheder [7]

  1. Hvad med kyllingesuppe?

Kyllingesuppe er også blevet anvendt i generationer til at behandle forkølelser, ligesom det også er tilfældet med honning. Der er måske noget om snakken at det kan lindre symptomerne, men der er ikke meget videnskab som kan støtte tesen om at forkølelser går hurtigere over vha. suppe og honning. Det vand som man får igennem suppen er med til at sikre at man forbliver hydreret, hvilket faktisk kan være svært når man er syg. Desuden kan den varme suppe være med til at lindre en smule men videnskaben er til dato ikke overbevisende [8]

Konklusion

Det kan måske være en fordel at sikre man får nok med D-vitamin og C-vitamin. Det skader bestemt ikke og koster ikke det store at sikre tilstrækkelige niveauer af disse vitaminer. D-pearls fx er et billigt og effektivt tilskud med god absorption. C-vitamin kan man få mange steder men hvis man skal have en god dosis som samtidig er skønsom mod maven, så er den fra Pharma Nord god. Andre metoder skal man holde sig fra, fx at putte hvidløg op i næsen. Hvis man får en omkring forkølelse er det fortsat vigtigt at få hvilket kroppen og drikke rigeligt med væske

 

Kunne du lide denne artikel? Giv gerne din mening til denne nedenfor i kommentarfeltet. Dele af artiklen her er en dansk gengivelse fra en engelsk artikel fra theconversation.com [9].

Read more