Det står skidt til med danske mænds sædkvalitet

Sædkvaliteten er mere end halveret i  perioden 1973 til 2011 viser en omfattende gennemgang af 185  relevante studier som for nyligt blev publiceret i det anerkendte tidsskrift, Human Reproduction Update.

Undersøgelsen viste, at problemet er størst hos mænd fra Europa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Hvis man dykker ned i tallene ser det sortest ud, set med danske øjne. Sædkvaliteten hos danske, norske og tyske mænd er nemlig den dårligste i Europa. Hovedfatteren af den store undersøgelse, Hagai Levine fra Hebrew University of Jerusalem, slår alarm og advarer, at hvis tendensen fortsætter, så kan det føre til menneskets endeligt: “Hvis vi ikke ændrer vores måde at leve på, miljøet og kemikalierne vi er udsat for, er jeg meget bekymret for, hvad der vil ske i fremtiden. Med tiden kan vi få et generelt problem med reproduktion, og det kan udrydde menneskeheden” fortalte han til bbn.com.

Andre eksperter har også udtalt sig om tendensen, heriblandt den danske professor ved Syddansk Universitet Tina Kold Jensen. Hun var overrasket over det voldsomme fald I vestlige mænds sædkvalitet fordi hun “troede det muligvis var stoppet”. Hun har tidligere undersøgt sædkvaliteten blandt unge, danske mænd i militæret og her viste det sig, at kvaliteten ikke faldt over 15 år, dog var sædkvaliteten i forvejen lav.

Tina Kold Jensens observationer er i overensstemmelse med den store undersøgelse, som refereres til i begyndelsen af artiklen. Helt præcist er der ikke set yderligere fald i sædkvaliteten hos danske mænd siden 1996, hvilket bestemt er positivt, dog er niveauet stagneret på et meget lavt niveau. I Asien, Sydamerika og Afika har man ikke kunne finde noget signifikant fald i sædkvaliteten.

Hvorfor daler sædkvaliten blandt mænd I den vestlige verden?
Det er uvist hvorfor fertiliteten er styrtdykket i den vestlige verden. Forskere har teorier om at mænds ringe sædkvalitet kan skyldes  En eller flere af følgende: dårlige og usunde levevaner fx usund og ensartet kost, overvægt, rygning, alkoholforbrug, mangel på essentielle vitaminer og mineraler, stress og kemikalier i miljøet, pesticider og plastik. Nogle eksperter har peget på miljø- og livsstilsfaktorer som de væsentligste årsager til det store fald.

Hagai Levine har udtalt: ”Vi må gribe til handling, for eksempel med bedre regulering af menneskeskabte kemikalier – og vi må fortsætte vores indsats med at takle rygning og overvægt

Fakta boks: Kemikalier, der negativt påvirker fertiliteten: Pesticider, tilsætningsstoffer, DDT, PCB, platicizider, NSAID lægemidler (Fx. Ipren, Panodil, Pamol).

Mænds alder spiller også en stor rolle. Ifølge en undersøgelse fra juli måned, så styrkdykker mænds fertilitet efter de fylder 30. Forskerne bag studiet ved ikke præcist, hvorfor og hvordan mænds fertilitet falder med alderen, men de ved, at alderen forringer mænds chance for at få børn. Derfor lyder opfordingen fra forskerne bag dette studie, at mænd skal se ”at komme op af stolen”.

Betydning af ringe fertilitet
I følge Rigshospitalet er det kun 23% af de unge, danske mænd som har god sædkvalitet. Cirka 15% har så nedsat sædkvalitet at en fertilitetsbehandling er en nødvendighed, hvis de ønsker at blive fædre. En nyere dansk undersøgelse har også vist, at ringe sædkvalitet er en markør for helbredet på lang sigt. Jo dårligere sædkvalitet i ungdomsårerne, desto dårligere er de fremtidige helbredsforhold, mht. diabetes og hjerte-karsygdomme. Så udover at flere og flere danske mænd kan risikere forlænget ventetid mht. en ønsket graviditet, så ser det også ud til, at de kommer i kontakt med hospitalsvæsenet før tid. Det er dog fortsat uklart hvorfor mænd med lav sædkvalitet har større risiko for diabetes og hjertekarsygdomme, sammenlignet med mænd med normal sædkvalitet.

Øget fokus på livsstilsændringer og kosttilskud
De generelle anbefalinger fra forskere, der arbejder med fertilitet er, at man skal forsøge at opretholde en sund livsstil, være aktiv og få moderate mængder motion, få tilstrækkelig god søvn og reducere brugen af kemikalier i hverdagen. Især rygevaner er noget som skal overvejes. Der er efterhånden stærk evidens for, at rygning under graviditeten reducerer sønnernes kommende sædkvalitet. Derfor virker det oplagt, at lægge smøgerne på hylden, dog kan kvinders rygning alene ikke forklare det drastiske fald i mænd sædkvalitet.

Der er dog håb for alle mænd (og kvinder) med nedsat fertilitet. Der er i de seneste 10-20 år blevet lavet en række interventionstudier, hvor man har givet både mænd og kvinder forskellige kosttilskud i et forsøg på at forbedre deres chancer for at blive forældre. Der er forholdsvis god evidens for at tilskud af selen, Coenzym Q10 og zink kan forbedre fertiliteten hos mænd.

my-sweet-baby-girl-picture-id480892782-twitter

Kan selen, zink og Q10 knække den kedelige kurve?

Fokus på selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes mobilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af mineralet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres mobilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Selentilskud kan være  meget relevant eftersom Danmark er et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel, og det kan have negativ indflydelse på mænds sædkvalitet. Selengær har vist sig at være yderst effektivt til at bekæmpe selenmangel.

Fokus på Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Fokus på zink
At have tilstrækkeligt zink er også vigtigt for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har også en vigtig funktion som antioxidant i kroppen. Den moderne livsstil medfører ofte, at mange mangler zink, det går ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin kan også hjælpe de små svømmere
Det har været et meget omdiskuteret emne i mange år, men nu er der rigtig meget evidens for, at mange danskere er i underskud af D-vitamin, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes mobilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det måles i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Søg mere om dannelsen af normale sædceller

Referencer
[1] https://academic.oup.com/DocumentLibrary/humupd/PR/dmx022_final.pdf
[2] http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-falder-saedkvaliteten-blandt-vestlige-maend
[3] http://videnskab.dk/krop-sundhed/maends-faldende-saedkvalitet-kan-udrydde-menneskeheden
[4] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26582516
[5] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19635736
[6] http://sund-forskning.dk/artikler/forskning-i-selen-q10-og-zink-giver-haab-til-barnloese/
[7] http://www.helse.dk/helsedebatten/category/barnloshed/saedkvalitet/
[8] http://videnskab.dk/krop-sundhed/stor-forskel-paa-30-og-40-aarige-maends-fertilitet

Så let undgår du ustabilt blodsukker

Det kan være svært at modstå søde fristelser hvis der ikke er styr på blodsukkeret

Det er svært at komme uden om mineralet chrom, når emnet handler om kroppens regulering af blodsukkeret og herunder om sukkersyge. Ingen er i dag i tvivl om insulinets rolle i den forbindelse, men chrom spiller faktisk også en vigtig rolle for insulinets funktion.

I slutningen af 1950erne opdagede de to forskere Dr. Klaus Schwarz og Dr. Walter Mertz, at rotter der udelukkende blev fodret med torulagær mistede evnen til effektivt at fjerne blodets indhold af sukker (glukose), hvilket netop er problemet hos personer med sukkersyge. Forskerne fandt, at når rotterne fik chrom i deres kost, eller hvis de fik et chromtilskud, fungerede deres blodsukkerregulerende evne igen.

De to forskere udviklede den hypotese, at chrom indgik i et kompleks bestående af tre aminosyrer, et B-vitamin og med chrom som den centrale del. De kaldte stoffet glukosetolerancefaktor, forkortet GTF.

Den samvirkende effekt af insulin og chrom
Forskningen har også kunnet bekræfte, at chrom er en aktiv komponent tæt knyttet til hormonet insulin. Denne samvirkende mekanisme er i korte træk, at insulinmolekylerne hæfter sig på receptorer på cellernes ydre overflade. Herefter hæfter de chromholdige stoffer sig på de samme receptorer, men på indersiden af cellerne. Det sender signaler til cellernes glukosekanaler om at åbnes således, at glukosen kan komme ind i cellen, hvor det fungerer som næringsstof.

Bevis for at chrom spiller den samme rolle for blodsukkeret hos mennesker som for rotter kom fra en gruppe patienter der fik sondemad. Disse patienter udviklede alvorlige diabetiske symptomer, herunder glukoseintolerance, vægttab, nedsat energiniveau samt nerve- og hjernelidelser på trods af tilstedeværelsen af insulin. Efter tilsætning af chrom til næringsvæsken ophørte disse symptomer.

GTF og chromodulin
I 1980erne lykkedes det en gruppe japanske forskere at isolere en chromholdig substans som bestod af en række aminosyrer med den samme funktion som den hypotetiske glukosetolerancefaktor, hvis nøjagtige sammensætning aldrig var blevet endeligt bekræftet. Det nye stof fik navnet chromodulin. Man kunne kalde det en opdateret version af GTF-betegnelsen som i øvrigt stadig er i brug, selv om flere er begyndt at bruge den nyere betegnelse chrommodulin.

Forskellige former for chrom
Chrom er et grundstof og et metal. Chrom er samtidig et livsvigtigt mikronæringsstof for mennesker, men kun i dets såkaldte trivalente form. Der findes også divalent- og hexavalent chrom, men disse chromforbindelser er giftige. Alle godkendte chromtilskud består af trivalent chrom. Disse forskellige former for chrom kan danne et forskelligt antal kemiske forbindelser til andre stoffer.

Overlegen optagelighed med chromgær
Chrom har vist sig at være et vanskeligt stof at optage uanset hvilken kilde det kommer fra. Kun 0,5% til 2% af uorganiske chromforbindelse optages i kroppen. Krom fra vores kost består af en blanding af uorganisk og organisk bundet chrom. Optagelsen herfra er kun en smule højere end uorganisk chrom, idet den kun er et sted mellem 0,5% og 3%. Tilskud med chromgær har vist den højeste optagelighed med en teoretisk optagelighed på op mod 20%, hvilket sandsynligvis skyldes, at chromgæren samtidig leverer de aminosyrer som udgør den førnævnte chromodulin.

Med alderen nedsættes kroppens omsætning af chrom et sted mellem 25-40%.

Forskning bekræfter effekt af chrom hos type-2 diabetikere
I praksis har vi set de klareste resultater med tilskud af chrom til personer med sukkersyge, primært type 2-diabetes, den ikke-insulinkrævende form.

En mindre undersøgelse fra 2013 af patienter med type-2-sukkersyge i insulinbehandling har vist, at tilskud af henholdsvis 100 og 200 mikrogram chrom fra chromgær på relativt kort tid var i stand til at sænke vigtige faktorer som fasteblodsukker og glykosyleret hæmoglobin som er sukkerstoffer der binder sig til de røde blodlegemers hæmoglobin og derfor er et godt mål for kroppens blodsukkerregulering.

En iransk meta-analyse af syv forskellige videnskabelige undersøgelser med chrom viste, at tilskud på 250 mikrogram og derover i mindst tre måneder til type-2 diabetikere var i stand til at sænke deres fasteblodsukker.

Der er flere andre eksempler: En gruppe forskere gennemgik en forskningsdatabase, hvor de fandt 16 undersøgelser der omhandlede tilskud af chrom til patienter med type 2-diabetes. Ud af disse undersøgelser viste 13 en signifikant forbedring af niveauet af glukose-, insulin- og lipider.

Også til dyr
Også hunde med diabetes har gavn af chromtilskud. I en undersøgelse lavet på Charles Universitetet i Tjekkiet gav forskere chromgærtabletter med 100 mikrogram chrom dagligt til 17 hunde i behandling med insulin. Forskerne kunne herefter observere en signifikant sænkning af hundenes blodsukker.

Leveren og den søde tand
Mangel på chrom er relativt almindeligt hos personer med forstadier til sukkersyge, hvilket alene kan retfærdiggøre et tilskud. Alligevel kan tilskud af chrom langtfra altid stå alene i bestræbelsen på at genetablere et normalt blodsukker. Andre faktorer kan spille ind.

Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at et hormon eller signalstof kaldet FGF21, (Fibroblast Growth-Factor) som udskilles af leveren når vi har spist noget sødt, kan afgøre hvem der har en sød tand, og hvem der ikke har. Forskningen viste, at dem der ikke bryder sig om slik havde 50 % højere mængde FGF21 i blodet, når de fastede, og at mængden af FGF21 i blodet steg kraftigt i begge grupper, når de indtog 75 gram sukrose. Forskningen viser, at personer med særlige varianter af FGF21-genet var omkring 20% mere tilbøjelige til at være storforbrugere af sukker og søde sager, såsom is, chokolade, vingummi samt stimulanser som alkohol og tobak end andre uden disse særlige gen-varianter.

 

Læs mere om chromgær

 

Referencer

Vincent JB. The biochemistry of chromium. J Nutr. 2000 Apr;130(4):715-8.
Abdollahi M, et al. Effect of chromium on glucose and lipid profiles in patients with type 2 diabetes; a meta-analysis review of randomized trials. J Pharm Pharm Sci. 2013;16(1):99-114.
Racek J, et al. Effect of Chromium-Enriched Yeast on fasting Glucose, Glycated Haemoglobin and Serum Lipid Levels in Patients with Type 2 Diabetes mellitus treated with Insulin. Biol Trace Elem Res. 2013;155(1):1-4.
Mužík P, et al. Diabetes mellitus in dogs and cats—clinical experience with bioactive chromium supplementation in dogs treated with insulin. EJCAP 2011; 21:62–67
Rafiei R, et al. Chromium level in prediction of diabetes in pre-diabetic patients. Adv Biomed Res. 2014; 3: 235.
Søberg S, et al. FGF21 Is a Sugar-Induced Hormone Associated with Sweet Intake and Preference in Humans. Cell Metab. 2017;25(5):1045-1053.e6.

 

Vigtig viden om dit blodsukker

Hvad er blodsukker og hvorfor er et svigende blodsukker skidt?
Blodsukker er den almindelige betegnelse for mængden af sukker i blodet. Når man taler om sukker i blodet så taler man om sukkerarten glukose, som ikke må forveksles med det sukker (sukrose) man hælder i kaffen.

Normalt er det lægen, der måler ens blodsukker, dog er der flere og flere der vælger selv at holde øje med deres sukkerniveau. Med et lille apparat kan man meget præcist holde øje med om ens blodsukker er som det skal være. For at få et troværdigt billede af blodsukkeret, er det vigtigt at lave flere målinger i løbet af dagen. For at tage et jordnært eksempel: En enkelt måling om formiddagen, der viser normale værdier, vil ikke afspejle, hvis du går sukkerkold om eftermiddagen. Målingerne kan desværre heller ikke af afklare, om vores cellers evne til at optage sukker fra blodet er optimal. Hvis sukkerstofferne ikke transporteres ind i cellerne, kan man faktisk se de samme symptomer ved for højt og for lavt blodsukker, fordi celler ikke får noget energi.

Det kan være særdeles godt for din sundhed at kende til betydningen af et stabilt og sundt blodsukkerniveau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når blodsukkeret farer op og ned eller er konstant for højt
Kulhydrater har den største effekt på vores blodsukker og i denne forbindelse er det glykæmiske index (GI) en betegnelse for, hvor hurtigt kulhydrater optages i blodet. Helt generelt siger man, at det glykæmiske index stiger jo mere raffineret maden er. Derfor giver det god mening, at man oplever et ”kick” når man spiser en snickers eller en marsbar. Indtagelse af for mange kulhydrater, især dem med højt GI, kan få blodsukkeret til at stige i vejret som en rakat. Kulhydrater med højt GI findes i slik, lys chokolade, kage, sodavand, hvidt brød, chips, pizza, pommes frites og andet fast food. Når blodsukkeret stiger voldsomt, så begynder kroppen insulinproduktion at arbejde på fuld tryk – dette står vores pancreas (bugspytkirtel) for. Insulins vigtigste formål er at få blodsukkeret transporteret fra blodet og ind i cellerne, så de kan få noget energi. Dog vil det høje niveau af insulin bevirke at blodsukkeret falder meget hurtigt igen. Når dette sker vil man føle sig afkræftet og energiløs igen, hvorfor man igen indtager nye stimulanser. Det er derfor man kan føle sig på toppen efter at have spist slik og kort tid efter ramme bunden igen. Det er alt sammen biokemi i kroppen.

Insulinresistens
Hvis man udsætter kroppen for disse svingninger igennem flere år, så udsætter man sin krop og bugspytkirtel for en meget stor belastning, og dette kan medfører at insulinen bliver mindre effektivt. Der opstår med andre ord insulinresistens og glukoseintolerance. Det er en tilstand, hvor cellernes evne til at lukke glukose ind i cellerne nedsættes. Så selvom man har spist og burde være mæt i timevis, er der en mangelfuld energiomsætning, som efterfølges af sult og andre symptomer. Dette kan gå ud over humøret, vægten, kredsløbet og meget andet.

 

Chromgær gør insulin mere effektivt
Mineralet chrom (eller Krom) er fremragende, hvis man ønsker et mere stabilt blodsukker. Chrom skal være til stede sammen med insulin, for at sukkertransporten fungerer optimalt. Chrom findes i alle celleoverflader og cellekerner. Chroms tilstedeværelse mangedobler cellens glukoseforbrænding. Chrom og insulin er vigtige partnere for et stabilt og sundt blodsukker. Chromgær findes som kosttilskud og mange har oplevet vægttabt i forbindelse med brugen af chrom. Eksperter formoder, at vægttabet er pga. det stabile blodsukker. Når man har et stabilt blodsukker, vil man være mindre tilbøjelig til at indtage sødesager og andre stimulanser sidst på eftermiddagen.

Vil du læse mere om Glykæmisk index?

Vil du læse mere om chromgær?

Vil du læse mere om stabilt blodsukker?

 

Referencer

Lund.P, Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt, Ny videnskab, 2014